Tilgængelighedsloven for webshops: hvem er omfattet, og hvad tilsynet kræver

Opdateret 10. september 2026

Tilgængelighedsloven (lov nr. 801 af 7. juni 2022) gennemfører EU's tilgængelighedsdirektiv i Danmark og har været i kraft siden 28. juni 2025. For en webshop, der sælger til private, betyder den, at hele købsflowet skal være tilgængeligt, og at det skal kunne dokumenteres.

Hvad loven er

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, i daglig tale tilgængelighedsloven, gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882, også kaldet European Accessibility Act (EAA). Loven stiller krav til en række produkter (fx computere, telefoner og betalingsterminaler) og tjenester (fx bank, transport, e-bøger og e-handel). Denne side handler om tjenesten e-handel, det vil sige webshops.

Kravene til tjenester står i lovens bilag 1. Afdeling 3 gælder alle omfattede tjenester og kræver blandt andet, at der stilles oplysninger om tjenestens tilgængelighed til rådighed for offentligheden. Afdeling 4, litra g, er de særlige krav til e-handelstjenester: oplysninger om omfattede produkters tilgængelighed, og at identifikation, sikkerhed og betaling er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det er de samme fire principper, som WCAG 2.1 er bygget op om.

Hvem er omfattet

Loven omfatter e-handelstjenester, der leveres til forbrugere: webshops, der sælger varer eller tjenester til private. Sælger I udelukkende til erhvervsdrivende, er I ikke omfattet af e-handelskravene. Sælger I til begge dele, er den forbrugervendte del omfattet.

Omfattet: webshops, der sælger til private, uanset platform (Shopify, WooCommerce, DanDomain, egen kode) og uanset om shoppen fandtes før 28. juni 2025.
Omfattet: den del af tjenesten, der leveres af andre, fx betalingsvindue, login med MitID, cookie-samtykke og chat. Ansvaret ligger hos shoppen, ikke hos leverandøren.
Ikke omfattet: rene B2B-shops, der alene sælger til erhvervsdrivende.
Undtaget: mikrovirksomheder under 10 årsværk og under 2 mio. EUR i omsætning eller balance. Se Er vi undtaget som mikrovirksomhed?.

Hvornår gælder kravene

Kravene gælder for alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra 28. juni 2025. Ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledning gælder det også webshops, der fandtes før den dato; der er ingen særlig frist for eksisterende websteder. Overgangsreglen frem til 28. juni 2030 gælder kun produkter, der allerede blev brugt til at levere tjenesten, og tjenestekontrakter, der var indgået inden lovens ikrafttræden. En webshop kan altså ikke vente til 2030 med at rette sit checkout.

Hvad en webshop konkret skal leve op til

Loven peger på den harmoniserede standard EN 301 549, som for websteder svarer til WCAG 2.1 på niveau AA. Lever webstedet op til standarden, er der formodning om, at lovens krav er opfyldt. I praksis betyder det:

Hele købsflowet, fra produktside over kurv og checkout til kundekonto og kundeservice, skal kunne bruges med tastatur alene og med skærmlæser.
Billeder har tekstalternativer, tekst har tilstrækkelig kontrast, formularfelter har etiketter, og fejl i checkout forklares i tekst.
Der findes en offentlig tilgængelighedserklæring, som beskriver tjenesten, standarden, kendte afvigelser og en kontaktmulighed.
Sælger I produkter, der selv er omfattet af loven (fx telefoner eller e-bogslæsere), skal producentens tilgængelighedsoplysninger videregives på produktsiden.

Tre af de fejl, scanneren oftest finder i danske webshops, og som hver især er brud på et WCAG-kriterium:

image-alt1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold · A
Billeder uden alt-attribut har intet tekstalternativ. Skærmlæserbrugere hører enten filnavnet (fx 'IMG_2043.jpg') eller ingenting og går glip af indholdet — fx et produktbillede, et kampagnebanner eller et betalingskort-ikon.
Giv alle <img> en alt-attribut. Beskriv billedets indhold eller funktion i én kort sætning (uden 'billede af'). Er billedet rent dekorativt (rammer, skygger, spacer-gifs), så brug tom alt="" — så springer skærmlæseren det over. Et billede i et link skal beskrive linkets mål, ikke billedet. I webshops: produktbilleder bør nævne produktnavn og variant ('Sort uldfrakke, model Nora, set forfra'), og logoer bør have firmanavnet som alt.
Før
```
<img src="/img/frakke-nora-sort.jpg">
```
Efter
```
<img src="/img/frakke-nora-sort.jpg" alt="Sort uldfrakke, model Nora, set forfra">
<img src="/img/border.gif" alt="">
```
label4.1.2 Navn, rolle, værdi · A
Formularfeltet har ingen etiket (label). Skærmlæserbrugere hører 'redigér tekst' uden at vide, hvad de skal skrive — typisk søgefelter, nyhedsbrevsfelter, rabatkode og felter i checkout, hvor kun en placeholder er brugt.
Kobl en synlig <label> til feltet med for/id. Placeholder tæller ikke som etiket (den forsvinder ved indtastning og har ofte for lav kontrast). Kan der ikke være synlig tekst (fx søgefelt med ikon), så brug aria-label.
Før
```
<input type="email" placeholder="Din e-mail">
```
Efter
```
<label for="nyhedsbrev-email">E-mail</label>
<input id="nyhedsbrev-email" type="email" autocomplete="email">
```
button-name4.1.2 Navn, rolle, værdi · A
Knappen har intet tilgængeligt navn. Skærmlæsere oplæser det tilgængelige navn (accessible name), når brugeren tabber til elementet. Uden navn hører brugeren blot elementtypen. Typisk ikon-knapper: luk (×), menu (burger), søg, +/− på antal og favorit-hjerter.
Tilføj synlig tekst i knappen, eller aria-label, der beskriver handlingen. Skjul rent dekorative ikoner med aria-hidden="true". Brug aldrig title alene som navn.
Før
```
<button class="close">×</button>
```
Efter
```
<button class="close" aria-label="Luk"><span aria-hidden="true">×</span></button>
```

Tilsyn: Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med e-handelstjenester efter tilgængelighedsloven på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan bede om dokumentation for, at kravene er opfyldt, og forbrugere kan anmelde manglende tilgængelighed direkte til styrelsen. Finder styrelsen mangler, kan den give påbud om at rette dem inden en frist og i sidste ende forbyde tjenesten eller udstede bøde.

Kender I selv til mangler, har I pligt til at orientere styrelsen (orienteringspligten). Sikkerhedsstyrelsen har en vejledning om orienteringspligt, og orienteringen sendes til mo@erst.dk. I Nordally ligger orienteringen klar som skabelon ud fra de faktiske fund.

Det, der tæller ved et tilsyn, er en opdateret tilgængelighedserklæring, dokumentation for hvad der er testet og fundet, og en plan med datoer for det, der mangler. En scanning alene er ikke dokumentation for hele loven: automatisk test finder omkring halvdelen af WCAG-fejlene, resten kræver en manuel gennemgang af tastaturflow, skærmlæser og checkout.

Hvad I bør gøre nu

Afgør om I er omfattet: sælger I til private, og ligger I over mikrogrænsen?
Scan hele webstedet mod WCAG 2.1 AA, og ret de fejl, der rammer flest sider først (typisk skabelonfejl i header, footer og produktkort).
Gennemgå det, en maskine ikke kan afgøre: tastatur, skærmlæser, fejlbeskeder og betaling, også hos eksterne leverandører.
Publicér en tilgængelighedserklæring med kendte afvigelser og forventede datoer, og link til den fra footeren.
Orientér Sikkerhedsstyrelsen om kendte mangler, og hold erklæringen opdateret ved væsentlige ændringer.

Juridisk forbehold

Nordally hjælper med compliance og giver ikke juridisk rådgivning. Vi finder tekniske fejl, dokumenterer dem og skriver erklæringen ud fra de faktiske fund. Om jeres virksomhed er omfattet, og om jeres dokumentation er dækkende i jeres situation, er en vurdering, I selv eller en rådgiver må tage. Teksten er ikke en garanti for, at et websted opfylder alle lovkrav.

Spørgsmål og svar

Gælder loven, hvis vores webshop fandtes før 28. juni 2025?

Ja. Kravene gælder alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra 28. juni 2025, også webshops, der fandtes før den dato. Overgangsreglen til 2030 gælder kun produkter, der allerede blev brugt til at levere tjenesten, og eksisterende tjenestekontrakter.

Vi sælger både til private og virksomheder. Er vi omfattet?

Kun webshops, der alene sælger til erhvervsdrivende, er uden for loven. Sælger I også til private, er den forbrugervendte del af tjenesten omfattet.

Er vi ansvarlige for betalingsvinduet fra Nets, Quickpay eller Klarna?

Ja. Identifikation, sikkerhed og betaling er en del af e-handelstjenesten, også når de leveres af en ekstern leverandør. Ansvaret for, at kunden kan gennemføre købet, ligger hos shoppen.

Hvad sker der, hvis vi ikke når at rette alt?

Beskriv de kendte afvigelser og en forventet dato i tilgængelighedserklæringen, og orientér Sikkerhedsstyrelsen. Ved tilsyn kan styrelsen give påbud med en frist, og i sidste ende forbyde tjenesten eller udstede bøde.

Kilder

Nordally hjælper med compliance og giver ikke juridisk rådgivning. Om jeres virksomhed er omfattet, og om jeres løsning er dækkende, er en vurdering, I selv eller en rådgiver må tage.